Lidt om Aarup kirke.
af Lars Hansen

 

For at forstå at der er bygget en kirke i nyere tid og hvorfor der kom en ny by her, går jeg tilbage i tiden hvor Aarup var en del af Skydebjerg sogn. Aarup som stednavn var da folketællingen, den første vi har at gå tilbage til, nemlig 1787. Denne tælling siger

os at der var 26 personer der befandt sig i Aarup og at der i hele Skydebjerg sogn var kun 338 personer, som i 1801 var steget til 436 personer. De følgende tællinger fra 1834 til 1860 er der mellem 650 og 700 personer i sognet. Men så sker der noget, Aarup bliver stationsby, da Jernbanen over Fyn blev etableret og indviet 7. september 1865, og det gik ikke stille hen" så befolkningen steg i antal, i 1880 tællingen var der 1069 personer, i 1890 var der 1196.

 

Nu mente man at der var et behov for at få en kirke til Aarup. En damekomite trådte i 1892 sammen for at arbejde for dette formål, mændene kom med et par år efter. Man gik i gang med at samle penge ind til formålet, det lykkedes at samle 3000 kroner ind dels ved at man skrev sig på en liste og dels ved en kirkebasar i 1893, i

1895 blev der penge nok til at få Kirkegården anlagt og i 1896 byggedes Ligkapellet.

 

Der var efterhånden indsamlet 4.500 kr. men så blev der på finansloven i 1902-03 bevilget 18.500 kr. så nu blev der taget fat på byggeriet af kirken, som efter tegning og overslag af en arkitekt N. P. Jensen, Odense. --- Grundstensnedlæggelsen fandt sted 23. oktober 1902. Blev færdigbygget i oktober 1903 og blev indviet 8. november

1903. Hele byggeriet havde da kostet 24.000 kr.

 

Nu er vi i den kirke som vore forfædre, og tidligere Aarup borgere kæmpede for at få. Vi ser resultatet, og os der kommer i denne kirke synes den er dejlig at være i.

Der er i Bredballe nær Vejle en kirke som skulle være en kopi af Aarup kirke. ---

De ting som vi kan benævne som inventar kan vi lige se på. Vi har orgelet det begyndte med almindelig "salmecykel', eller harmonium som var en foræring, dette blev udskiftet til pedalorgel fra Horsens i 1913. Der kom først elektricitet i kirken i 1920 og så var det nødvendigt at få trådt bælgen. Dette orgel blev ombygget og

udvidet med 4 stemmer i 1945. Det nuværende orgel er fra 1968, bygget af Marcussen og søn. Det har 10 stemmer og I pedal.

 

Kakkelovnen blev udskiftet med elvarme i 1950, som i forbindelse med en gennemgribende restaurering l997, blev udskiftet til naturgas.

 

Arkitekt Jørgen Ganshorn blev sat på opgaven med restaureringen, som blev sat i værk i 1997. Menighedsrådets ønske var, at bevare så meget af det oprindelige som muligt. Alterbordet af træ med hjulkors blev ny stafferet og det, samt bænkene i kirken, blev nymalet. Korbuen blev genskabt i fliser lavet af keramikeren Gunhild Rudjord og hendes mand Esben Lyngså, med inspiration fra det oprindelige, men nyfortolket både i form, farver og materiale. Der blev sat nye vinduer i skib og tårn og gulvene blev afhøvlet.

 

Lige fra Aarup kirke blev bygget og indtil 1968, havde Aarup og Skydebjerg samme præst, det blev ændret efter den første kommunesammenlægning, så Rørup og Aarup fik samme præst. Det var samtidig med pastor Pedersen i Skydebjerg gik på pension.

 

Jeg fortalte at man havde søgt at bevare kirken nogenlunde som den var inden restaurerinqen. På alteret står det ord fra Johs. Evangeliet 14.6, hvor Jesus siger: ”Jeg er vejen sandheden og livet der kommer ingen til Faderen uden ved mig". På prædikestolen står fra Lucas ev. I l, 28 "salige er de som hører Guds ord og bevare det." Det er gode ord at få med hjem når man har været i kirke!!

 

Når mange kirker, også i vort provsti kan vise flotte kalkmalerier der er mange hundrede år gamle, så kan vi her i Aarup kirke af gode grunde, ikke gøre det, men så har vi kunst af nyere dato sat op på vore vægge. Det er hverken af Picasso, Jorn eller andre kendte kunstnere, men vore egne unge fra Aarup skolens 5. Klasse.

 

I landemode beretninger som findes i vort Arkiv i Sandager, var følgende citater:

 

År 1898: Det fremsatte forslag til regulativ for den nye kirkegård i Aarup approberes.

 

År 1902: Af 10. maj l9O2 fra ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet om at der på Finansloven for 1902-1903 er bevilget 18.500 Kr. som dtilskud til opførelse af en kirke i Aarup.

 

År 1903: Om at der anvises 10.500 Kr. af det af Statskassen bevilgede Tilbud til Opførelse af en Kirke i Aarup.

 

År 1904: Af 9. marts 1904. Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet om at Hans Majestæt Kongen under den 8. forrige måned allernaadigst har udnævnt Fabrikant Rasmus Andersen af Aarup til ridder af Dannebrog.

 

År 1904: 30. f M om at Hans Majestæt under 29 f M har behaget allernaadigst at bifalde at den nye Kirke i Aarup indvies Søndag den 8. november f Aa eller en af de følgende søndage. L. H.

 



Aarup kirkes historie:

 

af Lars Petersen

 

Majestætisk og flot står den der, den nu over 105 år gamle kirke. Man lægger allerede mærke til den, når man drejer af oppe ved den gl. hovedvej i Assenbølle , kun skæmmet af en gammel grå trist forhenværende kornsilo

som nærmeste nabo.

Men hvorfor byggede man den og hvad har den haft af betydning for Aarup by. For at få svar på dette, er man nødt til at fortælle, at Aarup, som stationsby opstod i årene 1868-70., da jernbanen blev etableret. Indtil da lå der faktisk kun få huse nord for jernbanen.


Aarup kirkes historie starter allerede i 1891-92, hvor landinspektør Boesen,

allierede sig med 16 af byens fornemmeste damer og udstedte et opråb. Man agiterede for sagen og fik folk til at tegne et frivilligt bidrag. Udvalget blev udvidet med en komite af mænd, hvorfor vides ikke, men man har jo lov at

gætte.


I 1896 blev et andragende indsendt til kirkeministeriet om tilladelse til at anvende den indsamlede sum af penge, til anlæg af en kirkegård og ligkapel.

Dette blev bevilget og den første begravelse fandt sted i 1897.


I kirkekomiteen var det snedkermester R. Andersen, som var primus motor. Han indsendte andragende om statstilskud, på dette tidspunkt rådede man over det fyrstelige beløb af ikke mindre end 7500,- kr. og endelig i 1902 bevilgede Rigsdagen 18.500,- kr.


Arkitekt N. P. Jensen fik til opgave at lave tegningerne og i efteråret 1902

påbegyndte man byggeriet og alle byens håndværkere var med. Kirken fik 324 siddepladser og hele opførelsen kom til at koste den nette sum af 24.000,- kr.


Kirkeklokken ringede for første gang solen ned den 7. november 1903 og selve indvielsen fandt sted dagen efter den 8. november med stor højtidelighed i overværelse af kirkeminister J. C. Christensen.


I de følgende år, blev kirkens udstyr kompletteret ad frivillighedens

vej. F. eks. Forærede købmand Chr. Sørensen (senior) et harmonium til kirken i 1904. Det blev så i 1913 udskiftet med et pibeorgel fra M. Sørensen i Horsens. Et såkaldt pedalorgel, da der på daværende tidspunkt heller ikke var indlagt elektricitet i kirken. det kom først i 1920. I 1945 blev orglet ombygget og udvidet med 4 nye stemmer.


Det nuværende orgel er fra 1968, bygget af Marcussen og søn. Det har 10
stemmer med 2 manualer og 1 pedal.

I 1950 blev kakkelovnenudskiftet, da der blev installeret elektrisk varmeanlæg. I 1949 blev kirkegården udvidet og anlagt efter tegning af kirkegårdsinspektør Raahauge– Askegaard, Odense.

I årene der fulgte blev der kun foretaget almindelig vedligeholdelse, men i 1997 besluttede det daværende menig-hedsråd sig for at foretage en gennemgribende restaurering af kirken.


Arkitekt Jørgen Ganshorn blev sat på opgaven. Menighedsrådets ønske var,
at bevare så meget af det oprindelige som muligt. Alterbordet af træ med hjulkors blev nystafferet og det samt bænkene i kirken blev nymalet. Korbuen blev genskabt i keramiske fliser af keramikeren Gundhild Rudjord og hendes mand Esben Lyngså, med inspiration fra den oprindelige, men nyfortolket i både form, farver og materiale. Der blev sat nye vinduer i skib og tårn. Gulvene blev afhøvlet. De øverste stolerækker i venstre side fjernet, for at give mere plads til døbefonten.


I tidens løb har der selvfølgelig været en del præster ved Aarup kirke. Den første præst var pastor Gleerup, som ved hjælp af sine kapellaner passede embedet til sin afsked i 1916. Den første kapellan var pastor Fr. Wittrup, som var i embedet fra 1903 til 1906, hvorefter han blev præst i Ørsted. I 1916 blev Orte og Ørsted lagt sammen i et pastorat og Skydebjerg og Aarup i et for sig. Skydebjerg– Aarup var vakant i et par år.


I april 1918 blev pastor K. Bjerre kaldet til embedet og virkede i dette, til han tog sin afsked i 1930. Han efterfulgtes af min far, pastor Peter Petersen, som
kom fra en kapellanstilling ved Kærum kirke. Han var præst i Skydebjerg – Aarup fra 1930 til 1968, (38 år) og dermed den præst som har været i embedet i længst tid.


Herefter skete der igen en pastoratændring, så Aarup og Rørup nu blev til
et pastorat, og den næste præst var Hakon Svane, (1969-1990). Han blev efterfulgt af sognepræst Bente Willumsen i 1990, som tog sin afsked i 2003. Vores nuværende præst Rikke Knudsen, har været i embedet siden 15. marts 2004.


Ved Aarup kirkes 50 års jubilæum, kom min far i sin prædiken ind på, hvor stor betydning datidens ”besjælede pionere”, som han kaldte dem, havde haft og havde i tiden derefter, og at der var al mulig grund til at mindes dem, som havde været drivkraften og sattehele byggeriet i gang. Han sluttede sin prædiken med de ord som blev sagt ved indvielsen den 8. november
1903, ”Måtte Guds ord stedse lyde sådan i denne kirke, at den bliver til velsignelse for os og de slægter der kommer efter os”.


Kirken i Aarup er ikke alene en meget smuk kirke, den er også en meget vigtig bygning. Her mødes man for at høre Guds ord.

Gudstjenesten bliver i disse år mere og mere folkelig med nutidig musik og sprog, ligesom der eksperimenteres med forskellige samværsformer både i kirken, men også i sognelokalerne, godt hjulpet af vores dygtige personale, børnekor- voksenkor og ikke mindst vores kaffe/kagedamer. De er ligeså betydningsfulde for os i dag, som de første ”besjælede pionerer” var det, da de fik tanken om at bygge en kirke i Aarup. Der skal bygges videre på denne tanke, og ”Vi som menighed bør ikke lade præsten alene om det kristne ansvar”,men bakke op om kirken og bruge den.

Så velkommen i Aarup kirke, den kan rumme alle. Vi kan ikke undvære den, og den vil helt sikkert inspirere dig til et nyt besøg, når først du har været der.